PATRICK ALEXANDER er på koncert-tour rundt i landet. Torsdag d.13. maj varmer Patrick Alexander op for Dizzy Mizz Lizzy i Horsens, fredag d. 21. maj, opvarmning for Joan Armatrading (UK) på Kielgasten i Holstebro, og i slutningen af maj gælder det så Jelling Musikfestival.
Se live-video fra Horsens, hvor Patrick Alexander var support for
Dizzy Mizz Lizzy - klik her!
PATRICK ALEXANDER´s debutalbum "Circus Boy" udkom d. 4. september 2009.
PATRICK ALEXANDER er et af de meget lovende nye navne inden for dansk musik. Den unge singer/songwriter er et rigtig godt bud på fremtidens danske stjerne. “...vokalen ligger stensikkert i mikset, og der er ikke en finger at sætte på ham som frontfigur. Jeg vil anbefale folk at gå ind og se det, så de senere kan sige, at de så ham, før han blev kendt. For det bliver han! Ingen tvivl om det!” (GAFFA 04/07/09).

Så rosende skriver Gaffa om Patrick Alexander, der, trods sin unge alder, har været aktiv i musikmiljøet i mange år, og har spillet utallige koncerter rundt omkring i landet, hvilket sammen med en meget velbesøgt myspace side (langt over 100.000), har resulteret i en allerede nu stor fanbase.
PATRICK ALEXANDER spiller musikalsk gennemtænkt singer/songwriter pop/rock, med stor troværdighed og engageret intensitet, både når han fremfører sangene i et sparsomt akustiske set-up, og når han spiller med sit godt sammenspillede og kompetente elektriske backingband.

Uddrag fra anmeldelser af debut albummet "Circus Boy".
Diskant.dk
”Den danske sanger Patrick Alexander er en 24-årig debutant med modet, selvtilliden, sangstemmen og sangskriverevnerne i orden. - Der er gevaldigt hitpotentiale i åbneren ”Dance Into The Sun”, og evnen til at fange lytteren med en melodilinje, der ligger lige i øregangen, er en gave, man næppe kan tage fra Patrick Alexander. - Potentialet er enormt, og det er de få, der kan skrive sange som Patrick Alexander.”
Midtjyllands Avis
"Single-udspillet "Dance Into The Sun" har som et varmesøgende dansemissil den direkte kurs mod hitlisterne. Melodien er let og medrivende - og så alligevel med så megen substans, at der ikke er dømt døgnflue. Patrick er nemlig ikke til >>one-night-hits<< - han vil lave sange som hænger ved - både på teksten og melodien - og det gør de otte skæringer på "Circus Boy". Med et sikkert genre-greb tager Patrick Alexander fat om både den glade pop og den akustiske sang."
Jyllands Posten
"Sangen ”Dance into the Sun” åbner albummet som rendyrket mainstreamrocker med radiotække, mens en akustisk udgave af samme – som fungerer fornemt – afslutter skiven." "Alexander og co. har styr på vekselvirkningen mellem det storladne rockudtryk og den akustiske ballade"
KONTAKT FOR BOOKING:
Mobil (+45) 2365 7560 Fastnet (+45) 9610 4150
e-mail: info@maarbjergmanagement.dk - eller se under: kontakt
^ TIL TOP